Operaaften
Der er langt fra Skagen til kostbare operaoplevelser på danske og internationale scener, men heldigvis er der et dedikeret publikum til de operaoplevelser, vi kan hente ind i Skagen Bio med de gode stole, det gode overblik – og den gode lyd. Tre til fire gange hvert halvår byder vi i samarbejde med Kulturhus Kappelborg på optagelser af de bedste operaer fra de største scener i verden: Wien og Salzburg, Paris, Milano og New York med flere. Det kræver dug på bordene og vin i glassene, og også her er Skagen Bio leveringsdygtig.
Filmforestillinger af operaer begynder med en kort introduktion, så kom i god tid.
Som noget nyt byder Skagen Bio nu også på koncerter med DR Symfoniorkestret og store verdensnavne som solister.
Vær opmærksom på forhøjet billetpris kr. 120,-

Næste koncert med DR Symfoniorkestret er med Anne-Sophie Mutter som solist. Program: Beethovens violinkoncert og Brahms 2. symfoni.
Vises i Skagen Bio 19. januar